Elisabeth byder op til dans
2 april, 2025 - 17:00 - 20:30
Vær med, når den lokale ”pige” Elisabeth Dalsgaard igen byder hele Vinderup og omegn op til dans.
Det bliver IKKE kedeligt, og Elisabeth sørger for ALLE kan være med – uanset danseerfaring.
Det er livsglæde på højeste plan.
Dine lykkeendorfiner vil danse om kap inde i kroppen.
17.00-18.00 – Foredrag – Dans som lykkepille
Hvorfor er netop dans så sundt og godt for os alle. Hør blandt andet om nyt forskningsprojekt, TV udsendelse mm. og mærk derefter på egen krop hvad der sker, når livet bydes op til dans.
18.00-18.30- Sandwich
18.30-19.30 – Ballroom Fitness™
Det populære dansekoncept, udviklet og skabt af Elisabeth, får dig til at svæve over gulvet blandt andet i en fejende vals, rytmisk cha cha cha, vrikkende samba, flyvende quick step og skøn jive.
Ballroom Fitness™ er par dans uden partner. Det er sjovt, og det er for alle, og du vil med garanti blive vild med dans, hvis du ikke allerede er det I forvejen.
19.40-20.30 – 100% GREASE
Vær klar til at nyde musikken og ikke mindst stemningen når Elisabeth tager os alle med tilbage på Rydell High.. Syng og dans med – cause.. we go together like Rama lama ding dong!
Du kan tilmelde dig arrangementet her.
Elisabeth Dalsgaard
Elisabeth er uddannet i Idræt fra Københavns universitet og været selvstændig siden 2001 med sit firma Swingtime.
Hun har blandet andet drevet 5 danseskoler på Sjælland, men solgte i 2018, da hun valgte at gå all in på dans som sundhed og dermed dans i samarbejde med patientforeninger.
Derudover arrangerer Elisabeth danserejser flere gange årligt. Blandt andet til Club La Santa på Lanzarote og til flere feriedestinationer i samarbejde med SPIES rejser.
Elisabeth Dalsgaard er first mover på DANS SOM SUNDHED og er lykkedes med at patentere flere dansekoncepter. Alle med afsæt i hendes eget koncept Ballroom Fitness™.
Elisabeth turnerer rundt i ind- og udland under mottoet: Byd livet op til dans. Lad være at vente på at blive budt op!
Se eventuelt mere på Elisabeth Dalsgaard ́s hjemmeside www.swingtime.dk
LIVSGLÆDE – højt humør – god musik
- Er Keywords når Elisabeth fører an, og byder livet op til dans.
Seneste kommentarer